Nedenstående har Dansk Mønt og div. andre fået Forfatterens tilladelse til som demo at gengive:

(home) (klager) [Oprindeligt publiceret i tidsskriftet Møntsamleren nr. 2, 1993 side 35-40]

L. E. Bruuns møntsamling. Hele sandheden om smørmandens guldskat

"Smørmandens guldskat" var overskriften på en helsides artikel i Søndags-Politiken den 10. januar 1993. Artiklen var forfattet af freelancejournalisten Torben Jørgensen under medvirken af en museumsinspektør fra Frederiksborg Slot, formanden for Dansk Numismatisk Forening, rigsantikvaren Olaf Olsen, samt 3-mands bestyrelsen for L. E. Bruuns samling: overinspektør ved Nationalmuseets møntsamling Jørgen Steen Jensen, landsretssagfører Jørgen Hede og Ivann Bruun.

Da dagbladet Politiken i numismatiske kredse kun har en ganske perifer udbredelse, vil det være på sin plads for en bredere læserskare at referere artiklen, som præsenterer en række væsentlige og bemærkelsesværdige, nye anskuelser. Supplerende vedføjes oplysninger af nærværende skribent, der også har foretaget kursiveringer og fremhævelser.

Dør i Monaco 1923

Forhistorien er følgende: grosserer Lars Emil Bruun dør i Monaco den 21. november 1923, 71 år gammel. Han har bestemt, at hans samling skal stå urørt i hundrede år regnet fra hans dødsdag. Hvad de nærmere detailler går ud på, har vi bevaret kilden til, nemlig testamente (1) med tilhørende codicil efter L. E. Bruun og hustru Pauline Antoinette Juliane født Kiær. Med belæg i testamentet er nedskrevet fundats (2) for L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling.

Kløgtigt testamente

Til at udforme sit kløgtigt udtænkte testamente benyttede L. E. Bruun overretssagfører Chr. Hede (far til ors. Holger Hede og bedstefar til lrs. Jørgen Hede). Testamentet er overordentligt snildt udarbejdet, for at forhindre personer i en eftertid skulle kunne omgå L. E. Bruuns ønsker.

.........

Sandheden om L. E. Bruuns bestemmelser:

Om L. E. Bruuns ønsker for sin møntsamling står følgende punkter fast:

Bevares i 100 år

• 1) Samlingen skal holdes samlet i 100 år, indtil den 21. november 2023.

Staten foræres engelske vikingetidsmønter

• 2) Alle 546 mønter slåede i Northhumberland eller i Østangel samt alle irske mønter skulle uden vederlag overgives til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Dog først når denne samling blev anbragt i en bygning, der såvidt muligt var sikret mod ildebrand og indbrudstyveri. Disse mønter skal for tid og evighed holdes samlet og betegnes som "L. E. Bruuns Gave til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling".

Statens reserve i præcis 100 år

• 3) Skulle det indtræffe indenfor de 100 år, at det lykkes for Den kgl. Mønt- og Medaillesamling at fortabe sine danske, norske og slesvig-holstenske samlinger ved destruktion af brand eller bortkomst ved tyveri eller anden sådan begivenhed, da skal L. E. Bruuns samling tilbydes staten som gave.

Møntinteresserede skal have nem adgang

• 4) I de 100 år ligger ansvaret for samlingen hos en 3-personers bestyrelse, som skal give møntinteresserede adgang til at bese samlingen under betryggende former. Samlingen kan også som helhed udlånes.

Udlån kan forekomme, hvis der skønnes at være et videnskabeligt formål, der begrunder udlånet; f.eks. oprettelsen af et universitet i Jylland.

Offentlig auktion i 2023

• 5) Hvis der indenfor de 100 år ikke er indtruffet en destruktion eller bortkomst af Nationalmuseets lignende samlinger, ønskede L. E. Bruun, at staten ikke længere skulle have rådighed over hans samling, men at samlingen skulle spredes for alle vinde ved salg på en offentlig auktion. Provenuet tilfalder de personer, der er L. E. Bruuns efterkommere i lige linie.

  Staten sidst prioriteret

  Findes der ingen sådanne efterlevende, tilbydes samlingen dog som gave først til den institution, der har samlingen i udlån og allersidst til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.

  Men under alle omstændigheder skal samlingen for tid og evighed holdes samlet, hvis den overgives som gave.

  Statens forkøbsret begrænses

  I tilfælde af salg har staten forkøbsret (3) til følgende:
  danske og norske mønter, der i type eller hovedvariant mangler i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Af øvrige landes mønter har staten kun forkøbsret, hvis den pågældende type ikke i forvejen ejes af MK. Forkøbsretten er indskrænket til kun at gælde de mønter, som stammer fra Bille-Brahes samling.

  Staten skal betale markedsværdi

  Statens købspris fastsættes af 3 vurderingsmænd til markedsværdien på den dag, hvor staten overtager stykkerne.
  Denne overtagelsesdag kan sagtens falde på en dato efter at auktionen er afholdt; vurderingsmændene vil da have meget let ved at konstatere markedsværdien af lignende stykker solgt på den offentlige auktion.

Statsforsøg på ekspropriation hindres

• 6) Samlingen kan bortsælges til fordel for arvingerne ved offentlig auktion før år 2023, såfremt staten indfører formueskat eller der foretages formuekonfiskation, (4) som rammer samlingen.

Bøger skal udlånes

• 7) L. E. Bruuns numismatiske bibliotek skal ligeledes være undergivet den fornævnte 3-personers bestyrelses rådighed og tilsyn. Det var Bruuns ønske, at medlemmer af Dansk Numismatisk Forening skal have let og fortrinsvis adgang til biblioteket og til at erholde udlån.

Opbevaringens finansiering

• 8) Udgifterne ved opbevaringen af L. E. Bruuns samling i de 100 år, var lagt som en forpligtigelse i selskabet A/S Maltegaardens Villakvarter. Dette selskab havde dog mulighed for at købe sig fri af denne forpligtigelse for 10.000 kr. (5)

------

Museumsfolk har hovedpiner

Torben Jørgensen skriver i sin avisartikel, at Bruun har "forstået at give arvinger og museumsfolk en hovedpine, som regelmæssigt bryder ud i form af spekulationer over, om og hvordan man kan ændre fundatsen, sådan at en national skat ikke spredes for alle vinde i år 2023. Tredive år før fristen udløber, er knuden ikke løst endnu. Men en lille inderkreds arbejder på sagen."

Hemmelige forsøg på at ændre fundats

Torben Jørgensen spørger videre: "Er der ingen mulighed for at ændre på fundatsen, sådan at arvingerne kan få udbetalt nogle penge og Nationalmuseet overtage mønterne?" Hertil svarer museumsinspektør Jørgen Steen Jensen - der er den ene tredjedel af bestyrelsen for L.E.Bruuns samling - : "Det er en meget kompliceret sag. Men bestyrelsen har haft følere ude hos vores forbindelser. ... Man kan jo ikke sådan ændre på en fundats."

Staten søger juridiske krinkelkroge for at omgå testamente

Videre hedder det i avisartiklen: "Rigsantikvar Olaf Olsen bekræfter overfor Politiken, at der er bestræbelser i gang for at komme uden om det spegede, juridiske problem: - Vi håber på at finde en løsning på denne mærkværdige knude, inden mønterne bliver spredt for alle vinde i år 2023. Vi kan ikke benytte loven om danefæ, da den kun gælder jordfundne mønter og ikke dem, der ligger i private samlinger. Men vi bliver nok nødt til at finde en hel speciel, juridisk konstruktion, sådan at staten kan købe møntsamlingen og derved sikre den for eftertiden. Jeg ved, at fundatsbestyrelsen arbejder seriøst på det. Sagen er jo, at de håndslagne mønter er meget forskellige og har varierende stempler og udformning. Derfor er det vigtigt for den numismatiske forskning, at man har så mange kopier som muligt, siger Olaf Olsen."

Statens embedsmand vil konfiskere privates mønter

Olaf Olsens ønske om at samle så mange møntkopier som muligt er yderst prisværdigt. Hvad der er knapt så prisværdigt - sådan som det fremtræder i journalistens pen - er Olsens hemmelige ønske om at kunne konfiskere privat ejendom, helst under en danefælignende lovgivning (6). Men da vi nu lever i et markedsorienteret samfund, er Olaf Olsen trods alt så heldigt stillet, at han straks kan begynde at købe løs af "møntkopier" på de 5 til 10 årlige, offentlige møntauktioner. På den menneskealder af 30 år, der er til år 2023, kan der indkøbes rigtig mange "møntkopier" . Ydermere har denne løsning den fordel, at museumsfolkene ikke skal redde sig hovedpiner ved at lede efter juridiske snørklerier for at omgå et testamente.

Tværtimod ville de involverede fremstå i et pænere lys, hvis de var indstillet på at efterleve de opstillede spilleregler for L. E. Bruuns generøse testamente.

Bestyrelsens eneste pligt

L. E. Bruun indsatte bestyrelsen for sin samling med det eneste formål, at den skulle varetage opfyldelsen af L. E. Bruuns ønsker. Skulle det tilfælde foreligge, at et bestyrelsesmedlem for denne samling aktivt tager del i bestræbelser på at omgå L. E. Bruuns udtrykte ønsker og hensigter, har bestyrelsesmedlemmet gjort sig inhabilt.

Inhabile bestyrelsesmedlemmer bør gå

Bestyrelsesmedlemmet bør af moralske årsager da straks resignere fra sin bestyrelsesplads!

Alle kan købe på offentlig auktion - også staten

Torben Jørgensen afslutter: "Hvis de ryger på auktion i 2023, kan man risikere, at en excentrisk oliemilliardær fra Texas eller Riyadh kommer forbi og køber de bedste eksemplarer". Jørgensen misforstår her, at der så sandelig er tale om en eventyrlig national chance for, at en oliemilliardær hopper på limpinden og vil aftage vores varer. Det kaldes national-økonomisk for "eksport" og er ifølge politikerne og Nationalbanken godt for betalingsbalancen. Når Torben Jørgensen forsøger at anslå nationale følelser, har han udeladt temmelige vigtige ting i argumentationen: vi havde jo ingen nationale betænkeligheder, da vi så en excentrisk, dansk smørmillionær opkøbe norske, svenske, engelske og tyske mønter. Hvorfor må den amerikanske og arabiske oliemilliardær da ikke ligeså gerne købe den danske smørmillionærs mønter? Lige for Lige!

Misforstået nationalt hykleri

Skulle Torben Jørgensen fortsætte med at lide af misforståede nationale følelser, må han jo nødvendigvis opfordre den øverste leder for Nationalmuseet, Olaf Olsen, til at tage initiativ til returnering af antik-samlingen til de pågældende middelhavslande, hvor vi danskere på slemmeste vis har tilranet os de fremmede landes kulturskatte.

Nationalmuseet ejer forresten mange syriske mønter.

Staten kan købe - men til markedsværdi

Iøvrigt er der trods alt glædeligvis slet ikke noget problem for Nationalmuseet. Som ovenfor anført, er vi så heldige at leve i et markedsorienteret samfund. Auktionen i år 2023 er offentlig. Der er således intet i vejen for at staten til den tid frit køber ligeså mange af L. E. Bruuns mønter, som man lyster. Ja, gerne dem alle, om det skal være. Det eneste, der kræves for at museumsfolkenes ønske går i opfyldelse er, at man også på det punkt efterlever L. E. Bruuns testamentariske ønsker og på auktionen byder: markedsværdien!

..........

L. E. Bruun betænkte økonomisk:

For at opsummere de interessegrupper L. E. Bruun økonomisk betænkte:

Levende arvinger i 1923

• 1) Hans i 1923 levende arvinger overtog alle Bruuns efterladte virksomheder, faste ejendomme, andre samlinger m.v. - kort sagt en kolossal formue.

Levende arvinger i 2023

• 2) Skulle det vise sig, at de dalevende arvinger i løbet af det næstfølgende århundrede mistede den eventyrlige formue, efterlod L. E. Bruun endnu en ventende formue (7) til sin familie: nemlig møntsamlingen. Den samling vil de arvinger, der lever i år 2023 få gavn af - muligheder af den art kan man ikke nævne mange slægter, der er forundt.

Staten

• 3) Staten fik for det første helt håndgribeligt foræret alle de irske m.v. mønter. Dernæst har staten i 100 år en sikkerhedssamling uden omkostning. Alene den årlige renteværdi af denne sikkerheds-formue vil kunne aflønne et par snese museumsinspektører.

L. E. Bruuns egne ønsker:

Hvad ønskede L. E. Bruun til gengæld? Jo, det var ganske beskedent:

Eftermæle i 100 år

• A) At hans navn i minimum 100 år ville være sikret et eftermæle. I tilfælde af en samlet gave-overdragelse skulle det blive et minde for tid og evighed.

• B) At endnu 100 år efter sin død sikrede Bruun sine til den tid efterlevende slægtninge en tilværelse uden økonomiske sorger.

• C) At fonden i de 100 år lod hans samling stå let og uhindret til adgang for møntinteresserede gerne med udlån og opbevarede den under bombe-, brand- og tyverisikre forhold.

• D) At fonden sørgede for, at hans numismatiske bibliotek bl.a. med udlån stod til let og uhindret rådighed for DNFs medlemmer og andre.

De parter, der gør den bedste forretning, er så afgjort staten og arvingerne!

Status på ønskernes opfyldelse:

Det ville idag efter forløbet af 70 år være rimeligt at gøre status og vurdere den hidtidige opfyldelse af de genydelser, L. E. Bruun udbad sig.

Tyveri

Jo, den tyverimæssige sikring har været så "effektiv", at man i 1983 måtte opleve, at indbrudstyve på Frederiksborg Slot havde held til at fjerne et antal sølv- og guld-medailler. Den brandmæssige m.v. sikring er næppe endnu blevet bombesikker, hvilken skæbne for samlingen jo var Bruuns mareridt.

Aldrig udstillet eller udlånt

I de 70 år har samlingen aldrig været anvendt til udstilling af nogen betydning. Bestyrelsen har ejheller udlånt den. Bestyrelsen har undladt at tilbyde et udlån til museumsinspektør Erik Kjersgaard, der arbejder med store genopføringsplaner vedr. "Møntergaarden" i "Den gamle By i Aarhus"... for han har jo ikke spurgt.

Bøger udlånes ikke

Trods anmodninger udlånes bøger fra biblioteksbestanden ikke.

Møntinteresserede hindres adgang

Og hvor nem og uhindret adgang interesserede har til samlingen, kan man underrette sig om ved at læse i netop indførte nye regler (8) for L. E. Bruuns samling:

"Gæster i L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling vil i fremtiden kun få adgang til at se 15 mønter eller medaljer samt 5 bøger om dagen."

Samlingen har i de forløbne 70 år haft mindre end 10 årlige besøgende, hvoraf størsteparten er bestyrelsen selv!

Noter

Testamentets ordlyd

• 1) Testamente af 17. september 1921 (særligt paragraf 3) og codicil af 21. oktober 1922 udarbejdet af L. E. Bruun, Tony Bruun og Chr. Hede. Testamentets ordlyd er for nærværende endnu ikke i sin helhed offentliggjort, men uddrag er aftrykt i NFM b. VII pp 124-126.

Fundatsens ordlyd

• 2) Fundatsen udarbejdet af Georg Galster, Hans Bruun og Chr. Hede er aftrykt pp. VII-X i kataloget "L.E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling og L. E. Bruuns Gave til Den kongelige Mønt- og Medaillesamling", København 1928.

L. E. Bruuns holdning at staten ikke må købe

• 3) Det var ikke L. E. Bruuns ønske, at staten skulle have forkøbsret til nogen af hans mønter; men da grev Bille-Brahe satte det som en betingelse i købekontraklen for den Bille-Braheske samling, måtte Bruun lade staten bevare forkøbsret på stykker stammende fra Bille-Brahe.

  Staten frasiger og udskyder forkøbsret

  Staten frasagde sig imidlertid sin forkøbsret ved doubletauktionen i 1925, mod at udskyde forkøbsretten til lignende stykker år 2023 eller senere. Staten har derved opnået i 100 år - hvor Bruuns mønter alligevel er gratis reserve for MK - at udskyde problemet med at skaffe kontanter til købet, og har samtidigt forbedret sin forkøbsret ved at opnå denne ret på L. E. Bruuns egne eksemplarer, som var i pænere stand end Bille-Brahes eksemplarer.

Lidt juridisk hovedpineri

• 4) Muligvis kan denne paragraf med lidt hovedpine og ved konsultation af juridisk ekspert-bistand bringes til ikrafttræden idag; jvf de erklæringer som fremsættes i Torben Jørgensens avisartikel.

Udgifterne ved opbevaring

• 5) I dag bliver udgifterne tilsyneladende afholdt af Carlsberg-fonden, jvf. Torben Jørgensens artikel.

Ingen dementier

• 6) Der er i skrivende stund endnu ikke fremsat dementier vedr. nogen passager i avisartiklen.

Samlingens værdi 100 millioner

• 7) I Torben Jørgensens artikel anslås den nuværende værdi af mønterne til ca. 40-80 millioner kroner af køberen, Jørgen Steen Jensen; til minimum 100 millioner kr. af den neutrale Preben Nielsen, mens det ikke fremgår, hvad sælgeren, Ivann Bruun, vurderer.

Forhindring af møntinteresseredes adgang

• 8) "Instruks vedrørende L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling" af 9. oktober 1992. Endnu ikke aftrykt i NNUM.